Følg

Hvad er et p-nummer

Det offentlige ønsker af gode grunde en vis kontrol med hvor der drives virksomhed og hvilken form for virksomhed der drives. Et CVR nummer er selve virksomhedens unikke id - på linje med et CPR nummer. Men virksomheder kan jo brede sig og have flere filialer, værksteder, produktionssteder mv. derfor kan et CVR tildeles flere p-numre, således at man kan se hvor virksomheden er tilstede. 

Et godt eksempel kan være et supermarked, som måske nok kun er een virksomhed, men som har mange butikker. Butikkerne vil blive tildelt et p-nummer, således at man ved et opslag på virksomheden, kan se helt præcist hvor virksomheden driver forretning fra. 

For dig som iværksætter, kan det være en god ide at vurdere om du skal registrere flere p-numre, hvis du breder dig på flere adresse. Det kan være hvis du har kontor og butik på 2 forskellige adresser, eller har en produktionsadresse og et sted for administrationen - og måske et helt tredje sted for salg. 

Er der problemer ml. myndigheder og virksomheden, vil det altid ske mod CVR-nummeret, da p-nummeret blot er en indikator overfor det offentlige hvilken del af virksomheden det handler om, men som sådan er det fortsat virksomheden der er hovedansvarlig. Således er p-numre underordnet CVR-nummeret. 

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere.